Rejsebrev 7 18-07-2006 Canada

Missairen

Jeg har lige en lille historie, som jeg simpelthen bliver nødt til at lufte for jer danske landsmænd…

Jeg vil lige understrege, at jeg godt kan lide USA og amerikanerne, de er et fantastisk folkefærd (at canadierne så slår dem med en vognlængde er noget helt andet…) nå, men det drejer sig altså om grænseovergang.

Da vi skulle booke rejsen, forsøgte vi at undgå mellemlanding i USA alene af den grund, at vi ikke gad deres visum regler og papirer i lange baner og utallige spørgsmål om vores tur til deres land…. Som I ved, så måtte vi mellemlande i Seattle i hele to timer. Til det skal siges, at vi stod i kø i over en time, skulle udfylde de smukke grønne kort og svare på 20 spørgsmål. Så var det tid til billede og fingeraftryk. Da alt det var overstået, og vi nærmest følte os som forbrydere og forsøgte at skjule det æble, vi nu havde med ind i landet, skulle vi så hente vores bagage, og tjekke det ind igen igen…For de skulle jo være sikre på, at det var vores bagage… Tænk hele denne missaire for at mellemlande i to timer…Canada var lidt flinkere ved os, vi kunne få lov til at svare på et par spørgsmål og nøjes med at udfylde et papir for hele familien…

Trods vores tidligere erfaringer med at komme på besøg i USA, var vi lige så friske på at gå det hele igennem en gang til, bare som bilist fra Canada til USA… Vi var så naive at tro, at det var så nemt at tage en smuttur til The States… ja ligesom når vi andre fiser fra Danmark til Tyskland for at shoppe… men men men vi blev klogere.

Først så holder man i en kø i en time, herre gud det overlever vi nok. Men så når vi frem til ham den meget slemme mand i boksen. Han spørger om 20 spørgsmål og for hvert spørgsmål afføder der sig et nyt spørgsmål. Alt imens bladrer han alle vores papirer igennem. Så beder han os om at holde ind til siden, for vi skal jo også igennem immigrationen??? Og hvad var det så lige vi havde været igennem! Nå men vi lunter alle fire pænt over til et kontor og bliver mødt af “skranken”. (De elsker skranker og stempler.) Fuldt uniformeret, meget adrætte mænd og en enkelt dame og ca. 2 pistoler pr. ansat tager imod os, og stiller os en masse spørgsmål. De har lukket for udstedelse af flere visa den dag… skal lige siges at de slet ikke kunne forstå, at vi ikke havde papirer fra vores mellemlanding. Men de er alligevel så “venlige” at udstede os visum igen… Vi udfylder papirer, svarer pænt på spørgsmål og afleverer fingeraftryk og får taget billede…IGEN, Ja og så kostede det altså 150 kr. for at lukke os igennem.

Imens alt det her står på, omtrent henover en halv times tid, spørger jeg pænt, om jeg må låne toilettet… Nej, det må man ikke, når der er en sag kørende! Så da min “sag” er overstået, bliver jeg låst ind på toilettet. Hold op, jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde.

Det lykkedes os at komme igennem og vi forlod immigrationen med hvinende dæk og så os ikke tilbage. Virkelig kedelig måde at modtage turister på, men vi ved jo også godt hvorfor de er krakilske og emsige…

Kan ikke lade være med at tænke på Tom Hanks i filmen “Airport” (den hvor han strander i en lufthavn i 9 måneder pga. papirarbejde)… Den giver mere og mere mening jo flere gange man oplever at skulle på amerikansk jord.

Der er virkelig gået sport i at finde “smuthuller” for at komme ind i USA ulovligt. Jeg er overbevist om, at det er sundt for fantasien.

Tør slet ikke tænke på at vi skal mellemlande i Chicago i to timer.. Skal vi så hele missairen igennem igen? :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *