Rejsebrev 6 18-07-2006 Canada Calgary Happy Stampede

Howdy partner!

Banff by blev forladt med manér, og vi lagde bjergene bag os. Foran os bredte det flade bonde-agtige landskab sig, og efter et par timers kørsel rejste de store sky skrabere sig. Calgary er en “lille” by med et par millioner mennesker, byen er også kendt for ol i 88…

Nu kom bønderne til byen og det var bestemt ingen overdrivelse. Det var fuldkommen som at komme fra asken til ilden. Her har vi gået i vores egen lille stille og rolige verden, nydt dyrene og naturen og de skønne bjerge, og før vi vidste af det endte vi i et kæmpemæssig virvar med biler og vejarbejde alle vegne. Hotellet lå downtown og gud nåde og trøste der var rift om parkeringspladserne. For den netto sum af 110 kr. om dagen kunne vi parkere vores bil i hotellets EGET parkeringshus….

Det var jo Stampede Rodeo vi var kommet for, så trods den megen larm og hektiske aktivitet blev vi hurtigt enige om, at det nok skulle blive sjovt. Stampede (udtales stampeed) er verdens største rodeo og tiltrækker omkring en halv million mennesker fra hele verden, minder lidt om en Roskilde festival/kræmmermarked.

Hele byen bakkede op om den store event og overalt blev vi mødt med “Happy Stampede”, utallige cowboys, nogle mere festklædt end andre. Helt sikkert var det, at børnene skulle udstyres med en ægte cowboy hat. Der var fest og gøgl i gaderne og vi var specielt “heldige” at vores hotels baggård var omdannet til et kæmpe bar/ disco område, så det havde vi rigtig meget glæde af fra tidlig morgen til elleve om aftenen. Høj musik popmusik og western med tilhørende square dansere (og alt derimellem) …  Der er vel ikke så meget at sige til, at de går til den, når man normalt ikke drikker offentligt! Det var dog lidt svært at få børnene til at sove for “larmen”- selvom vi boede på 11. sal, så der blev eksperimenteret med ørepropper, høretelefoner og puder for at dæmpe lyden uden megen held. Det er nok nemt at gætte, at ungerne først faldt i søvn efter elleve hver aften.

Det kunne ikke betale sig at tage bilen ud til Stampede, så vi tog den lokale sporvogn sammen med den anden million mennesker der skulle samme vej. Som sild i en tønde stod vi, men vi blev en oplevelse rigere, Folk var meget venlige, så det var intet problem da vi liiige skulle ha plads til to elektriske kørestole med et par ældre damer og en lille hund.

Winters Tivoli go home !! Så var der gak og gøgl, massere af ting der kunne dreje rundt, køre på hovedet og slåes på, i en skøn blanding af militær fly, kampvogne, mejetærskere, traktorer, corndogs og en stor mængde cowboyhatte. ” Jeg vil prøve den, og den”, skal vi ikke snart prøve noget”, jeg vi ha en is”, “jeg skal tisse” efter at ha stået i kø i 20 minutter og der er kun 30 minutters kø tilbage J Til Mikkels store ærgrelse var han for lille til det meste, de er sku lidt overforsigtige de canadiere!

Nå men vi (læs Christine og Jes), var jo IKKE kommet for tivoliet, men derimod Rodeoen! Og sikken en oplevelse det var. Mange tusinde hujende, piftende og skrigende cowboys og cowgirls gav en fantastisk stemning man bare ikke kunne lade vær med at blive revet med i. Vi så “tæmning” af vilde heste og tyrer, tønde løb, hvor det drejede sig om at ride en bane i gennem omkring tønderne i fuld fart.. Fantastisk! Og tænk sig en af vinderne var 60 år!  Der var også discipliner som, “Kast dig af en hest, ned over en kalv og vælt den” og “I fuld fart kvæl en kalv med dit lasso, hop af, og bind en snor om dens ben” og så var der ikke mindst “Tre 12 årige drenge mod den lille vilde pony, fang den, hold den fast, og sæt dig op på den”. Ja så var der jo lige “klovnene” hold k.. de var modige eller rigtig dumme, ved det ikke rigtig. Se det var et rigtig rodeo!

Næste dag blev vi enige om, at vi ikke lige behøvede at tage ud til tivoliet fra morgenstunden, “Showet” begyndte nemlig først kl. 20. så vi tog ud i det nærmeste mall med en “Build a bear” butik, Mikkels bamse fældede frygteligt.- mere end vores to katte gør tilsammen. Han fik byttet den og ungerne fik selvfølgelig udvidet bamsernes garderobeskabe! Tog igen til Stampede. Ungerne kunne lige prøve nogle ture, og vi fik provianteret, inden vi skulle ind og se chuckwagons og grandstand showet.

Chuckwagon race oversat hestevogns løb, et dansk travløb er vand ved siden af – det var vildt, princippet er det samme som ved trav, ” hvem kommer først” men her drejer det sig om 4 vogne med 4 heste for hver “prærievogn” med hver deres team på 4 alm. ryttere i et kaos, og tilskuerne der går helt bersærk! Første løb startede med at en af hestene væltede og blev trukket 20-30 meter. Der skete dog ikke noget med den, men det var temmelig intenst. Se det er hestevæddeløb!

Chuckwagon løbet blev efterfulgt af et kæmpe show med 160 deltagende børn og 30 voksne, et meget patriotisk show om Canada igennem tiderne. Tænk, vi nåede at synge “Oh Canada” tre gange inden for 24 timer- hånden på hjertet. Hele showet var akkompagneret af et fantastisk fyrværkeri, der bare blev ved med at blive flottere og flottere … Men showet var lige så langt, som det var flot, så det var først færdigt kl. 23.30, børnene var trætte, kan I nok forestille jer.

Torsdag d.13. juli var Christines fødselsdag, og torsdag var altså en rejsedag. Nå, men ungerne og jeg havde dagen før købt gaver, og var klar om morgenen til at synge. Chris lod da også, som hun sov, da vi gik i gang med vores meget specielle version af “I dag er det mors fødselsdag”, hvorefter hun fik gaver.. Det var meningen, at vi ville være kørt ud og set et stort dinosaurer museum, vist et af verdens største, men ingen af os orkede de 4 timers kørsel og de mange mennesker, så vi aftalte at spise morgenmad i det nærmeste mall. Børnene måtte vælge lige den morgenmad de ville. De valgte selvfølgelig BURGERE hmmfrr. J Dernæst drog vi mod Banff, hvor vi fandt et hotel med en pool, hvor vi slappede af resten af dagen og fik dejlig mad om aftenen. Det var bare så skønt endelig at komme tilbage blandt bjerge og søer, tænk at vi kunne nå at savne det i de tre dage, der var gået….Og vi så vores tredje sorte bjørn den dag:o)

Torsdag var også vendepunktet for turen, i ordets bogstaveligste forstand… Vi var blevet hotel-løse og har haft en uge til at komme tilbage til Vancouver, inden flyet går mod Danmark. Så vi bestemte at tage det lange stræk på to dage (14 timers kørsel) over bjergene. Vi kunne altså ikke dy os og måtte selvfølgelig et smut til USA, nærmere udkanten af Seattle. Ungerne klarede hele turen til et 13- tal, selv da vi skulle over grænsen… ja det er en helt anden historie.! To overnatninger blev det til i USA, hvor vi bare shoppede og hyggede. Igennem shoppeturen blev børnene bestukket med penge til ture på alle de “fantastiske” maskiner, og da de blev trætte lejede vi en dobbelt skubbevogn, hvorefter de statsmæssigt blev skubbet rundt i hele centret J Synes det hørte sig til, når nu mor og far havde været så underlige at køre en lille omvej på 5 timer for at shoppe.

I dag mandag, er vi kørt de sidste 3 timer tilbage Vancouver, hvor vi har lejet os ind på et hotel indtil hjemturen torsdag. Børnene er så småt begyndt at glæde sig til at komme hjem.

Hvad de næste dage bringer bliver spændende… vi glæder os i hvert fald til snart at få noget ordentlig mad. Burgerne hænger os langt ud af halsenJ

Yeeeehaaaaa!!!

Mikkel, Caroline, Christine og Jes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *