Rejsebrev #5 Australien

27.03.05 – 14.04.05 og lidt mere

Et sidste brev sender vi, skrevet midt mellem himmel og jord lige der hvor flyveren flyver bedst og hurtigst.

Efter at have sendt sidste brev blev vi fanget i et temmelig voldsomt haglvejr. Børnene sad i bilen og vi var i en bygning 200 meter væk. Pludselig begynder det at regne ikke noget vi synes at tage os af, men før vi ved af det vælter hagl ned på størrelse med blommer. Vi kunne ikke komme ud for så var vi blevet slået omkuld, og vi måtte flytte os langt væk fra vinduerne, da vi var bange for de ville smadre. Efter 15 min. Intens haglvejr stoppede det brat og solen skinnede atter. Vi havde været dødbekymrede for at børnene skulle være skræmt fra vid og sans og skyndte os tilbage, alt imens vi måtte forcere kæmpe grene og store blade der var blevet slået af. Ja, børnene de havde syntes det var morsomt at bilen havde hoppet og gynget så meget men havde da bestemt ikke savnet os….tilgengæld var naboens bil og campingvogn blevet fuldstændig bulet og ridset – vores fik ikke en ridse. Vi snakkede senere med nogen som havde været 100 km længere væk og de havde haft hagl på størrelse med håndbolde….som sagt så er alting større hernede:o)

Vi var så heldig at komme med på et afbud til Heron Island. Det er en fantastisk lille koralø, som ligger i den sydligste del af Great Barrier Reef ( et af verdens 7 vidundere, et storslået koralrev, som alle kommer for at dykke/ snorkle ved) Efter 2 timers sejlads og lidt champagne, gik vi i land på en lille hvid ø, hvor der kun findes et lille ressort og hvor resten ellers er naturpark. Der bruges ingen låse til værelserne, for der kommer ingen ubudne gæster, og der bruges heller ingen penge for det hele bliver skrevet på regning…Det rigtige gode ved den ø, og også en af grundene til at den er så eftertragtet er, at her kommer de store havskildpadder op på stranden og begraver sine æg. Når det så bliver marts måned så udklækkes alle de små pilskadder, som kæmper sig den lange vej mod havet. Så i løbet af dagen og aftenen midt i en solbadning eller en snorkel tur, kunne man pludselig se 50-75 små skildpadder kommer op af sandet og i løbet af ganske få minutter havde de nået vandet. Vi var heldige at se det op til flere gange og hver eneste gang blev vi lige forundrede. Caroline måtte på et tidspunkt vække en solbadende mand og sige han skulle flytte sig, for han var ved at blive overrandt af en hel masse skildpadder.
Snorkling fik vi rigtig dyrket. Både Mikkel og Caroline syntes det var en stor oplevelse, og vi fik set så mange flotte fisk. Gik vi en meter ud fra vandkanten, blev vi omringet af revhajer (ganske harmløse) og rokker, kæmpe store. Svømmede vi bare lidt længere ud, var der klovnefisk, papegøjefisk, søpølser og alverdens smukke dyr. Vandet var så klart at selvom det så ud som om der kun var en meter dybt, kunne der sagtens være 10 meter.

Jes og jeg fik rig lejlighed til at snorkle sammen imens børnene legede på stranden, og vi var endda så ekstreme (og måske hungrende efter en time uden børn der snakker) at vi hyrede en babysitter til børnene. Så kastede vi os ud i en båd og sejlede længere ud på revet, hvor vi fik snorklet 1½ times tid. Underligt nok var vandet 30 grader varmt så vi behøvede ingen våddragter, og stinger fish (jelly box, som er en meget farlig brandmand man kan dø af) fandtes ikke i området. Her mødte vi endnu flere flotte koraller, fisk og også et par store havskildpadder. Vi boltrede os i vandet som en anden Jaques Costeau, lige indtil Jes prikkede mig på skulderen og pegede ned…og hvad så jeg…..en 2 meter kæmpe haj der svømmede et par meter under os. Tror lige at jeg kom hurtig til overfladen og tog nogle dybe indåndinger, lige indtil jeg fik af vide at det ”bare” var en blacktip revhaj- ja hvad forstand har bønder på agurkesalat.
På Heron fandtes også et rigt fugleliv, så rigt at vi hver nat måtte gardere os med ørepropper mod afsindig mange liderlige og brunstige fugle der sad overalt.
Vi havde nogle rigtig dejlige dage på øen, hvor Caroline og Mikkel virkelig fik svømningen på plads og tro det eller ej, men lille forfrosne Mikkel som ikke vil have hovedet under vand, boltrede sig som en fisk.

Efter Heron kørte vi et ordentlig stræk på 700 km, det er altså 8 timer i en motorhome, og undervejs bestak vi børnene med MacD mad og en hulens masse is. Vi havde nemlig planer om at vi rigtig skulle slappe af i Cairns området, det sted vi skulle flyve fra. Det ligger i troperne og meningen var at vi bare skulle slappe af, se lidt hist og her – altså holde rigtig ferie….siger det nogen noget når jeg siger WET- SESON….det er troperne, det er monsun regn og det står ned i stænger…altså!!!! Til gengæld er det off- seson så der er ikke så mange turister:o) Det må være gået hen over vores hoveder da vi læste om området, men herregud, vi overlevede alligevel og fik set og oplevet nogle ting. Temperaturen var stadig på 32 grader og en luftfugtighed på 90 %, så de voldsomme regnskyl var ind imellem behagelige.

Imens du har gået derhjemme og lavet hvad du nu engang laver, så har vi regnet lidt på hvad vi har fået tiden til at gå med de sidste 9 uger, se om det er noget du kan nikke genkendende til:
– Kørt 6500 kilometer
– Rejst i 12 tidszoner
– Fløjet med 8 fly
– Fløjet 48 timer sammenlagt
– Taget 1774 billeder
– Tømt toilettet 47 gange (kun Jes)
– Spist 422 is (det er en rigtig Kristiansen familie)
– Drukket 140 flasker vand
– Mere end fordoblet vores rejsevægt på tasker, fra 32 kg til 75 kg.

Vi har de sidste 9 uger været så heldige at kunne nyde en fantastisk rejse, som vi har forsøgt at lade dig tage del i. Vi vil gerne sige tak fordi du fulgte trofast med som læser og håber at vi har givet dig lidt blod på tanden til at komme ud og se den store verden. Om ikke andet så givet dig lidt ekstra til fantasien.

Thanks mate, for listening
See ya´ later :

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *