Rejsebrev 2 24.06.2006 Vancouver
Meget lavt bord ti fire.
Øv, klamt, suk, gisp, ralle..Sådan lød ungerne, og jeg må indrømme, at jeg nok tænkte det lidt.
Jeg ved godt, at jeg lige har skrevet til jer, men jeg syntes lige I skulle høre, hvad vi lavede, efter Christine kom hjem fra shoppingtur.
Vi skulle jo ha noget aftensmad, og Christine vidste liiige, hvad vi skulle ha´…. Sushi.. Det smager bare godt, syntes Christine 
Det startede ellers godt, en rigtig japansk restaurant med rispapirsvægge, puder ved meget lave borde og små vimsende japanerpiger. Men sushien var altså ikke noget for ungerne, det var mest ad, øv og mærkelige ansigter, for mit vedkommende, så var det ikke noget specielt, ikke ulækkert eller klamt som ungerne syntes, bare ikke rigtigt noget at skrive hjem om. Det var først, da jeg blev præsenteret for sø ålen, jeg rigtig stod af, øv så blev det for meget! Alle ved jo, at ålen er en ådselæder, og det er jeg altså ikke 
Sushi er altså ikke rigtig mad… Det er RÅ fisk ! 
 |
 |
 |
 |
 |
 |