Rejsebrev #5 Australien

27.03.05 – 14.04.05 og lidt mere

Et sidste brev sender vi, skrevet midt mellem himmel og jord lige der hvor flyveren flyver bedst og hurtigst.

Efter at have sendt sidste brev blev vi fanget i et temmelig voldsomt haglvejr. Børnene sad i bilen og vi var i en bygning 200 meter væk. Pludselig begynder det at regne ikke noget vi synes at tage os af, men før vi ved af det vælter hagl ned på størrelse med blommer. Vi kunne ikke komme ud for så var vi blevet slået omkuld, og vi måtte flytte os langt væk fra vinduerne, da vi var bange for de ville smadre. Efter 15 min. Intens haglvejr stoppede det brat og solen skinnede atter. Vi havde været dødbekymrede for at børnene skulle være skræmt fra vid og sans og skyndte os tilbage, alt imens vi måtte forcere kæmpe grene og store blade der var blevet slået af. Ja, børnene de havde syntes det var morsomt at bilen havde hoppet og gynget så meget men havde da bestemt ikke savnet os….tilgengæld var naboens bil og campingvogn blevet fuldstændig bulet og ridset – vores fik ikke en ridse. Vi snakkede senere med nogen som havde været 100 km længere væk og de havde haft hagl på størrelse med håndbolde….som sagt så er alting større hernede:o) Læs videre Rejsebrev #5 Australien

Rejsebrev #4 Australien

Operahuset12.03.05 – 26.03.05

New zealand blev forladt med maner, vi kastede os ind i flyveren, fløj 3 timer til Sydney, kastede os ud af flyveren; kæmpede os igennem fødevarekontrollen, så igennem imiggrationsmyndighederne og så tolden…det lykkedes uden alt for meget hysteri. Så blev vi mere eller mindre losset ind i en shuttle til Sydney down town, hvor støj, larm og trafik slet ikke kan beskrives. Fra at have rejst stille og roligt rundt i et stille og roligt land i 4 uger, var vi nu havnet i dette inferno af virvar og alt for mange turistattraktioner at skulle overskue de kommende 3 dage. Det var mildest talt et chok. Læs videre Rejsebrev #4 Australien

Rejsebrev #3 New Zealand

(03.03.05 til 12.03.05)

Ja så sidder jeg her igen, og denne gang kan jeg godt sige

det med stort smil om munden…vi har haft godt vejr siden sidst, og det betyder altså

meget selvom man i første omgang ikke helt vil stå ved det. Shorts og badetøjet er kommet på (i omvendt rækkefølge) og den daglige klage fra børnene er nu: ”Vi sveder og her er varmt”. Standardsvaret er så:” ja og vend jer til det, for det bliver meget varmere i Australien.” Som altid er vejret det helt store spørgsmål, og vi har troligt fulgt med i jeres vinterstorm á la 1978. Om I vil det eller ej, så misunder vi jer altså lidt, ikke at have oplevet det. Der skal ikke meget til før mundvigene hænger
nedad hos børnene, hvis vi højlydt kommer til at snakke om meget sne i Danmark. Men så vidt vi har hørt er det på retur hos jer, og vi glæder os over, at I nu er på vej mod det herlige forår. Læs videre Rejsebrev #3 New Zealand

Rejsebrev #2 New Zealand

(22.02.05 til 03.03.05)

Vi har skiftet rødvinen ud med en gang varm kaffe og te, mildest talt har vi blå næser og fryser temmelig meget, specielt om natten….men vi overlever, og det er jo det vigtigste. Solen kigger så småt frem en gang imellem, så nyder vi den bare ekstra meget. Vi kalder os ikke længere Næstved rødderne men regnmagerne i stedet. Solen skinner så længe vi er i bilen, men i det øjeblik vi træder udenfor, så begynder det at regne.
Læs videre Rejsebrev #2 New Zealand

Turen går til Australien og New Zealand

New Zealand and Australia here we come!!

Visionen for rejsen er, at vi Næstved-rødderne: Mikkel, Caroline, Jes og Christine giver hinanden den gave

– at være sammen på en ny og afslappet måde
med god tid og nærvær for og til hinanden
på en oplevelsesrejse i smuk natur
til fælles glæde og udvikling!

Ideen begyndte at tage form en sen sommeraften for 2½ år siden, og som snart bliver den tur der for os skal blive en “eventyrlig” rejse. Mangt og meget har vi måtte igennem for at nå hertil. men nu er den der….den er god nok, vi skal afsted. Det bliver “kun” et par måneder, men herregud mon ikke vi kan holde børnene ud så længe?:o)

At vove er at miste fodfæstet for en stund; Ikke at vove er at miste livet!!

Så det er det vi gør, kaster os ud i et eventyr og ser om mon ikke vi lander på benene igen.

 

Du er også velkommen til at læse om vores rejse til Canada her

Rejsebrev #1 New Zealand

img_17691(08.02.05 til 03.03.05)

New Zealand – Queenstown d. 20/2-2005

Godt tilbagelænet med et glas rødvin i hånden, børnelatter kan høres i baggrunden, ud fra hvert lille hjørne på campingpladsen summer det af liv. Solen har lige sendt dagens sidste stråler mod mit ansigt og varmen begynder stille at forlade jorden. Så langt øjet rækker ser jeg den skønneste natur med bjerge fyldt med dådyr, geder, køer og får. Søerne er så store, at når øjet forsøger at finde den anden side kræver det en vis koncentration. Vi er i skrivende stund nok i en af verdens smukkeste lande, New Zealand nærmere placeret Queenstown. Det føles som om det er flere måneder siden vi forlod Danmark, men det er knap 14 dage, alligevel føler vi os hjemme, og ikke som om vi er på den anden side af jorden, længst væk fra Danmark som vi overhovedet kan komme- den er god nok, vi kan ikke komme længere.

Vi startede ud med en masse timers flyvning i alt blev det til 24 timer på blot et par dage. Trods den koncentrerede mængde flyvning spørger Mikkel mindre end en time efter den sidste landing om, hvornår vi skal flyve igen, for han kunne så godt lide det:o) Det siger lidt om hvor nemt det gik. Lidt for nemt syntes vi, for børnene sov mildest talt det meste af vejen, eller også sad de klistret til skærmen og så den samme film om og om igen. Læs videre Rejsebrev #1 New Zealand

turen til Australien og New Zealand – rejseplan

Rejseplan for vores tur til Australien og New Zealand

08-02-2005 22.45 Fly SK 973 Fra København
09-02-2005 19.40 Til Singapore

09-02-2005 22.00 Hotel SINGAPORE-PARKVIEW  http://www.singapore.holiday-inn.com/
11-02-2005 12:00 Check ud

11-02-2005 20.00 Fly QF 6 Fra Singapore
12-02-2005 6.20 Til Sydney
12-02-2005 9.25 Fly QF 45 Fra Sydney
12-02-2005 14.20 Til Christchurch

12-02-2005 16.00 Hotel Scenic Circle Russley Hotel Christchurch http://www.scenic-circle.co.nz/hotel.asp?id=6
12-02-2005 12.00 Check ud

12-02-2005 13.00 Motorhome Henter motorhome hos Apollo Camper i Christchurch http://www.apollocamper.com
12-02-2005 12.00 Afleverer motorhome i Auckland

12-03-2005 13.45 Fly QF 190 Fra Auckland
12-03-2005 15.05 Til Sydney

12-03-2005 17.00 Travelodge Travelodge Sydney 27-33 Wentworth Ave Sydney, NSW 2000
15-03-2005 10.00 Check ud

12-02-2005 11.00 Motorhome Henter motorhome hos Apollo Camper i Sydney http://www.apollocamper.com
12-02-2005 12.00 Afleverer motorhome i Cairns

11-04-2005 14.30 Fly AO 7861 Fra Cairns
11-04-2005 18.55 Til Singapore

13-04-2005 21.55 Fly SK 972 Fra Singapore
14-04-2005 6.30 Til København

Rejsebrev 7 18-07-2006 Canada

Missairen

Jeg har lige en lille historie, som jeg simpelthen bliver nødt til at lufte for jer danske landsmænd…

Jeg vil lige understrege, at jeg godt kan lide USA og amerikanerne, de er et fantastisk folkefærd (at canadierne så slår dem med en vognlængde er noget helt andet…) nå, men det drejer sig altså om grænseovergang.

Da vi skulle booke rejsen, forsøgte vi at undgå mellemlanding i USA alene af den grund, at vi ikke gad deres visum regler og papirer i lange baner og utallige spørgsmål om vores tur til deres land…. Som I ved, så måtte vi mellemlande i Seattle i hele to timer. Til det skal siges, at vi stod i kø i over en time, skulle udfylde de smukke grønne kort og svare på 20 spørgsmål. Så var det tid til billede og fingeraftryk. Da alt det var overstået, og vi nærmest følte os som forbrydere og forsøgte at skjule det æble, vi nu havde med ind i landet, skulle vi så hente vores bagage, og tjekke det ind igen igen…For de skulle jo være sikre på, at det var vores bagage… Tænk hele denne missaire for at mellemlande i to timer…Canada var lidt flinkere ved os, vi kunne få lov til at svare på et par spørgsmål og nøjes med at udfylde et papir for hele familien…

Trods vores tidligere erfaringer med at komme på besøg i USA, var vi lige så friske på at gå det hele igennem en gang til, bare som bilist fra Canada til USA… Vi var så naive at tro, at det var så nemt at tage en smuttur til The States… ja ligesom når vi andre fiser fra Danmark til Tyskland for at shoppe… men men men vi blev klogere.

Først så holder man i en kø i en time, herre gud det overlever vi nok. Men så når vi frem til ham den meget slemme mand i boksen. Han spørger om 20 spørgsmål og for hvert spørgsmål afføder der sig et nyt spørgsmål. Alt imens bladrer han alle vores papirer igennem. Så beder han os om at holde ind til siden, for vi skal jo også igennem immigrationen??? Og hvad var det så lige vi havde været igennem! Nå men vi lunter alle fire pænt over til et kontor og bliver mødt af “skranken”. (De elsker skranker og stempler.) Fuldt uniformeret, meget adrætte mænd og en enkelt dame og ca. 2 pistoler pr. ansat tager imod os, og stiller os en masse spørgsmål. De har lukket for udstedelse af flere visa den dag… skal lige siges at de slet ikke kunne forstå, at vi ikke havde papirer fra vores mellemlanding. Men de er alligevel så “venlige” at udstede os visum igen… Vi udfylder papirer, svarer pænt på spørgsmål og afleverer fingeraftryk og får taget billede…IGEN, Ja og så kostede det altså 150 kr. for at lukke os igennem.

Imens alt det her står på, omtrent henover en halv times tid, spørger jeg pænt, om jeg må låne toilettet… Nej, det må man ikke, når der er en sag kørende! Så da min “sag” er overstået, bliver jeg låst ind på toilettet. Hold op, jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde.

Det lykkedes os at komme igennem og vi forlod immigrationen med hvinende dæk og så os ikke tilbage. Virkelig kedelig måde at modtage turister på, men vi ved jo også godt hvorfor de er krakilske og emsige…

Kan ikke lade være med at tænke på Tom Hanks i filmen “Airport” (den hvor han strander i en lufthavn i 9 måneder pga. papirarbejde)… Den giver mere og mere mening jo flere gange man oplever at skulle på amerikansk jord.

Der er virkelig gået sport i at finde “smuthuller” for at komme ind i USA ulovligt. Jeg er overbevist om, at det er sundt for fantasien.

Tør slet ikke tænke på at vi skal mellemlande i Chicago i to timer.. Skal vi så hele missairen igennem igen? :o)

Rejser og oplevelser med og uden børn. Tips og gode råd.